Artiklen er opdateret for 7 år siden.
Trygfonden har tidligere doneret 2,1 mio. til et lysprojekt på CSU-Slagelse, men Flemming Ehlert fra Korsør må ikke få hjælp, hvis en pårørende ikke ledsager ham. Lysprojektet er for borgere med synsnedsættelse.
En donation på 2.117.968 kroner fra Trygfonden har gjort det muligt at oprette et lyslaboratorium på Center for Specialundervisning i Slagelse (CSU). Lyslaboratoriet skal undersøge, hvilke lysforhold der gør hverdagen nemmere for svagtseende.
Tidligere direktør Flemming Ehlert, 71 år, er blevet tilknyttet CSU-Slagelse, som skal hjælpe ham med råd og vejledning samt tekniske løsninger i hjemmet i forbindelse med hans nedsatte syn. Men Flemming Ehlert må ikke deltage i lysprojektet, hvis han ikke har en pårørende med.
Flemming Ehlert sidder i flere bestyrelser og er medlem af Ældrerådet i Slagelse Kommune. “Kan jeg så varetage andres interesser i Ældrerådet, når CSU-Slagelse mener min aldersgruppe ikke kan varetage egne interesser,” spørger han.
Afdelingen, som skal hjælpe Flemming Ehlert, er for seniorborgere, og han er blevet oplyst, at afdelingen ikke må forskelsbehandle borgere i hans aldersklasse. Derfor skal alle have en ledsager med. Forklaringen er, at fire ører hører bedre end to.
Han spurgte derpå efter en projektbeskrivelse, men blev oplyst, at de ikke vil udlevere den, fordi det er et meget lille antal borgere, som kan forstå, hvad der står. Flemming Ehlert griner lidt af det hele, men føler sig en smule umyndiggjort som 71-årig.
Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra CSU-Slagelse, da de allerede lukker kl. 15.00.
[d12-green title=”Lotte Hansen kommenterer”]Kender ikke projektet eller borgeren. Omtalte herre virker som om, at han har styr på sig selv, sit liv, og ikke umyndiggjort. Synes det er kritisabelt at en institution som CSU-Slagelse kan tillade sig at stille spørgsmål ved Flemming Ehlerts tilstand. Tænker at der er flere borgere der ikke har familie/pårørende, vil de så aldrig kunne deltage i sådan et projekt? Det er en om’er![/d12-green]
[d12-global title=”2. viceborgmester Ann Sibbern (DF) skriver på Facebook”]16/02-18: Nogle gange kan der være en god forklaring på tingene, meeeen det har jeg lidt svært ved at få øje på her. Der er anmodet om en forklaring.
17/02-18: Jeg kan forstå, at der er taget kontakt til borgeren.[/d12-global]
Foto: Privatfoto