74-årig knallerist truede yngre mand med peberspray

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Korsor.News – En 74-årig mand truede en yngre mand med sin peberspray, hvorpå den ældre mand kørte væk på en knallert.

Søndag kl. 16.45 befandt en 37-årig mand befandt sig på en parkeringsplads på Motalavej i Korsør, da en ældre mand råbte til ham, at han var en tyveknægt.

Da den 37-årige spurgte den ældre mand, hvad han mente med det, truede manden ham med en peberspray, hvorpå han kørte væk på en knallert.

Politiet blev tilkaldt og lidt senere lykkedes det at finde frem til en 74-årig mand, der havde en peberspray. Han blev sigtet efter våbenloven. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 37-årige mand er tidligere blevet chikaneret af den 74-årige på Facebook. Han er også blevet antastet foran Lidl. Det er sket flere gange.

Der skulle angiveligt være tale om den samme mand, som tidligere har været omtalt i medierne for at have stalket et “stort antal mennesker” i Korsør. Det oplyser 112news.dk.


Arkivfoto: Rigspolitiet.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.