Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Korsor.News – En 43-årig mand stod på en parkeringsplads i Korsør Sydby, da han pludselig fik adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet.
En 43-årig mand fra Korsør blev tilsyneladende umotiveret overfaldet på en parkeringsplads i Skovparken i den østlige del af Korsør Sydby lørdag aften kl. 21.23. det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Offeret blev indlagt på Slagelse Sygehus
En 42-årig mand tildelte den 43-årige mand adskillige slag og spark på kroppen og i ansigtet. Efterfølgende løb gerningsmanden fra stedet og gemte sig hos en bekendt i bebyggelsen. Her blev han anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Det 43-årige voldsoffer blev indlagt på Slagelse Sygehus, men er heldigvis kun lettere tilskadekommen.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.