Korsor.News – Færdselspolitiet havde travlt på Motalavej.
Onsdag mellem kl. 13.00 og kl. 17.00 var Færdselspolitiet på Motalavej på Halsskov. Her blev i alt 43 køretøjer standset og kontrolleret.
Politiet fandt 30 færdselslovsovertrædelser. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
En havde forkert nummerplade på traileren
15 køretøjer blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t, og en fører står til en betinget frakendelse, mens de resterende 14 får et klip i kørekortet.
En person blev sigtet for kørsel uden førerret, og en blev sigtet for at overlade sin bil til en person, der ikke har kørekort.
Fire blev sigtet for at køre uden sikkerhedssele, to for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for ikke at give tegn, en for at køre med en påhængsvogn uden lys og en for at køre med en uindregistreret påhængsvogn, der var forsynet med en forkert nummerplade.
Endelig blev der også afsløret en narkopåvirket bilist.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.