Artiklen er opdateret for 4 år siden.
Korsor.News – Torsdag aften blev 24 personer blev anholdt og sigtet efter ny ballade på Motalavej.
Torsdag aften lidt før kl. 22.00 var den gal igen på Motalavej på Halsskov. Her fik politiet forhindret et større slagsmål. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
De er sigtet for adskillige overtrædelser
Politiet greb ind med den fornødne magt og fik adskilt parterne, som medbragte en hel del slagvåben.
Der blev gennemført både præventive og strafforfølgende anholdelser af 24 personer, og der blev i den forbindelse rejst sigtelser for vold samt overtrædelse af våbenloven og ordensbekendtgørelsen.
Der pågår fortsat efterforskning af episoden, og det kan ikke udelukkes, at der kommer flere sigtelser for strafbare forhold. Det skriver politiet på Twitter her til morgen og i døgnrapporten her til eftermiddag.
Læs også: Zoneforbud til to gerningsmænd på Motalavej.
De 24 personer blev hurtigt løsladt igen
Politiet mener, at optrækket til slagsmålet hænger sammen med de mange uroligheder, som har stået på i et godt stykke tid, og som angiveligt handler om en fejde mellem to familiegrupper.
Læs også: Politi indfører igen visitationszone på Motalavej.
Alle 24 personer, som blev anholdt, er atter løsladt, men efterforskningen fortsætter. Det skriver sn.dk.
Øjenvidner oplyser i øvrigt til TV 2 Øst, at balladen startede ved en opgang, hvor folk strømmede sammen omkring kl. 22.00.
Mænd i alderen 17-55 år – men de fleste var unge
Der er tale om cirka 30 personer, som er helt op til 55 år, men de fleste er i begyndelsen af 20’erne
»Det skete, mens politiet allerede var til stede. Pludselig er der en større gruppe på omkring 30 personer, som stimler sammen, bevæbnet med slagvåben. Det ser vores patruljer, som sørger for at få forhindret, at de kommer i slagsmål,« fortæller Tom Trude fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til B.T.
Han tilføjer, at der var tale om mænd i alderen fra 17 til 55 år, men at de fleste var i begyndelsen af 20’erne.
Du kan se billeder på: presse-fotos.dk.
Politiet fik torsdag kort før kl. 22.00 forhindret et større slagsmål på Motalavej i Korsør. Politiet fik skilt parterne, som medbragte en del slagvåben. 24 blev anholdt, sigtet for vold, våbenlov og ordensbekendtgørelsen. Efterforskning pågår og der kan komme flere sigtelser.
— Sydsjællands Politi (@SSJ_LFPoliti) August 7, 2020
Opdatering: Det sidste to afsnit er tilføjet efter første udgivelse. Herefter blev tilføjet et citat fra B.T. Afslutningsvist blev oplysninger fra døgnrapporten flettet ind i et afsnit. Red.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.