Korsor.News – En dreng er sigtet for at stjæle og sætte ild til en knallert.
I går morges kl. 07.14 lagde et vidne mærke til en dreng, der sad ved en knallert på et grønt areal nær Kongebroen på Halsskov i Korsør.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Gode vidneforklaringer førte politiet til drengen
Kort efter hørte vidnet lyden fra gnister, og hun så drengen løbe fra stedet. Samtidig brød knallerten i brand, hvorpå politiet blev tilkaldt.
Ud fra gode vidneforklaringer fandt politiet frem til en 15-årig dreng fra byen, som blev sigtet for at have stjålet knallerten og for at have sat ild til den.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.