Korsor.News – Tre drenge på 13 år afslørede en sliktyv i Havnegade i Korsør.
Søndag aften kl. 18.22 lagde tre 13-årige drenge mærke til, at en mand gik ind i indgangspartiet i et supermarked på Havnegade i Korsør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om i døgnrapporten.
Drengene fulgte efter og tilkaldte politiet
De tre drenge lagde også mærke til, at manden snuppede en pose chokolade, hvorpå han hurtigt forlod forretningen uden at betale for chokoladen. Drengen fulgte efter, mens de tilkaldte politiet, som kort efter fik fat i manden, der erkendte og frivilligt gik med tilbage til supermarkedet, hvor han betalte for chokoladen. Manden blev sigtet for butikstyveri.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.