Stort beredskab ved forsvunden paddleboarder

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Her til aften trådte det helt store beredskab i aktion, da en paddleboarder blev meldt savnet ved Kongsmark Strand nær Slagelse.

En virksomhed havde lejet tre paddleboards ud, men fik kun to tilbage. Samtidig havde vidner angiveligt oplyst, at de havde set en person, som var faldet i vandet fra et paddleboard. Det skriver TV ØST.

»Vi har fået en anmeldelse om en paddleboarder, der formentlig er i havsnød, og det er så ham, vi leder efter,« sagde vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Alarmcentralen modtog alarmen kl. 19:20:56, og politiet kunne ikke få klarlagt, om den manglende person ved Kongsmark Strand var kommet i land.

Derfor blev der sat både bådberedskab og helikopter ind i eftersøgningen af den forsvundne paddleboarder. Heldigvis blev han fundet i god behold, og han har ikke været i havsnød.


Modelfoto: SoCali / Pixabay.

Opdateret.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.