Slagelse.News – Brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol, men det viser sig, at båden var meldt stjålet. Derfor efterlyser politiet vidner.
En båd, der stod på en bådtrailer på en parkeringsplads på Stendyssevej ved Bildsø Strand, brød natten til søndag i brand.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Påhængsvognen med båd var meldt stjålet
Kl. 23.21 fik politi og brandvæsen en anmeldelse om, at der var ild i en båd ved Bildsø Strand, som ligger nord for Kirke Stillinge.
Brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol, og der var ikke fare for, at ilden kunne sprede sig.
Det viste sig efterfølgende, at påhængsvognen med båd var meldt stjålet den 15. maj fra Jerslev.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget usædvanligt på stedet lørdag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.