Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – »Tilmeldingen åbnede midt i marts, og i den korte periode er det lykkedes os at indhente mere end 600 fjernvarmekontakter, hvilket er helt vildt og et udtryk for, hvor eftertragtet fjernvarmen er blevet,« lyder det fra energichefen i Envafors.
Fjernvarmeeventyret fortsætter for Envafors (tidligere SK Forsyning). Inden udgangen af 2024 forventes yderligere 1.100 ejendomme i Slagelse Kommune at kunne få fjernvarme. Flere udvidelser kan være på vej. Det skriver forsyningsselskabet i en pressemeddelelse.
Tidligere ville det tage år at nå det samme
Interessen for fjernvarme har aldrig været større end i disse år. Forsyningsselskabet
Envafors, der står for fjernvarmen i Slagelse Kommune, udvider endnu engang fjernvarmen i
Slagelse.
Næste år påbegyndes således en ambitiøs udvidelse af fjernvarmenettet ved Holmstrup og Østbyens industrikvarter i Slagelse, hvor yderligere 1.100 boliger får mulighed for at blive tilkoblet fjernvarmen.
Envafors A/S er et nyt fælles serviceselskab skabt i et samarbejde mellem NK-Forsyning A/S og SK Forsyning A/S.
Udrulningen af fjernvarmenettet i de nye områder blev for kort tid siden en realitet, da mere end 60 procent af boligejerne i de to fjernvarmezoner havde forhåndstilmeldt sig fjernvarmen.
»Tilmeldingen åbnede midt i marts, og i den korte periode er det lykkedes os at indhente mere end 600 fjernvarmekontakter, hvilket er helt vildt og et udtryk for, hvor eftertragtet fjernvarmen er blevet. Tidligere ville det have taget os år at opnå en lignende tilslutning,« fortæller Carsten Lunde, der er energichef i Envafors.
Massive besparelser trods faldene gaspriser
Selvom gas- & oliepriserne er faldet markant, siden priserne var på deres højeste sidste efterår, er der stadig mange fordele ved at få installeret fjernvarme – ikke mindst økonomisk, fortæller Carsten Lunde:
»Et skifte fra naturgas til fjernvarme vil spare dig op mod 37 procent på din varmeregning. For en almindelig husejer vil det betyde besparelser for godt 8.500 kroner om året. For dem der har oliefyr, vil besparelsen være endnu højere. Dertil kommer, at fjernvarme sætter et væsentligt mindre klimaaftryk end for eksempel olie og gas.«
Aktuelt udvides fjernvarme i rekordtempo
I dag har godt 3.000 boliger i Slagelse mulighed for at få fjernvarme. Ved udgangen af 2027 forventer Carsten Lunde, at dette tal næsten er fordoblet, når projektet ved Holmstrup, Østbyens industrikvarter samt tre yderligere udvidelser af fjernvarmenettet forventes afsluttet:
»Vi udvider i øjeblikket fjernvarmen i et rekordtempo. I løbet af en femårig periode kommer vi til at udrulle mere fjernvarme i Slagelse, end vi har formået over de seneste 40-50 år. Dette er ambitiøst og et udtryk for, at teknologierne samt de ansatte der udruller fjernvarmen er blevet bedre og dygtigere,« siger han.
Stadig tid til at tilmelde sig fjernvarmen
Selvom målet om 60 procent tilslutning til fjernvarmen er nået, kan de resterende boligejere i de berørte områder fortsat nå at tilmelde sig fjernvarmen. Frem til udgangen af juni 2023 kan boligejerne tilmed få 25 procent rabat på fjernvarmestikket, hvilket også har haft betydning for de mange tilmeldinger, fortæller Carsten Lunde.
Energichefen forventer, at mange flere vil nå at tilmelde sig fjernvarmen også efter kampagnetilbuddets udløb.
»Tilkoblingen til fjernvarmen koster jo lidt. Foruden fjernvarmestikket, som vi giver rabat på lidt endnu, kommer også en række udgifter til den VVS’er, der skal tilslutte fjernvarmen og afinstallere det gamle fyr. Langsigtet er der dog ingen tvivl om, at det er prisen værd, da kunderne fremover vil få en langt billigere varmeregning samtidigt med, at boligen bliver mere værd, den dag den skal
Sælges,« forklarer han.
Øverst: Ingeniør Leif Clausen (t.v.) og fjernvarmetekniker Christian Samer, har stået for at samle tilslutningen til de nye fjernvarmeudvidelser i Holmstrup og Slagelse Østby. Sidste uge nåede de målet, da tilslutningen passerede de 60 procent. (Foto: Envafors). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.