Tvind modtager færre penge fra kommunerne

(Artiklen er udgivet for omkring 5 år siden). 

Slagelse.News – Kommunerne sender færre penge til Tvind, men Slagelse er stadig blandt Tvinds største støtter. Kommunen kigger blot i tilbudsportalen, hvorpå man sender handicappede og udsatte børn. Men: »Det er et rent tilfælde,« at Slagelse nu sender færre børn og penge, siger Børn og Unge.

Selvom kommunerne ikke bevidst må undgå at benytte Tvind og Tvind-relaterede bo- og opholdssteder, daler forbruget. Det skriver Kommunen.dk i en artikel.

Bevægelsen tjener penge på at tage sig af udsatte børn og unge

I 1996 fik opholdssteder, højskoler og andre Tvind-institutioner 103 millioner kroner i statstilskud, men det satte staten en stopper for med en særlov. Det ændrer ikke på, at Tvind stadig lever videre i det skjulte.

I dag tjener bevægelsen sine penge ved at tage sig af udsatte børn og unge på specialskoler, STU-uddannelser, bosteder og opholdssteder. Denne forretning har frem til 2016 vokset til en årsindtægt på 231 millioner kroner. Det skriver Kommunen.dk.

Slagelse Kommune og Magleby Skolecenter

Magleby Skolecenter, der er en del af Tvind-bevægelsen (eller Tvind-relaterede institutioner), ligger i Slagelse Kommune.

Centret driver en lang række virksomheder såsom Byens Auto i Skælskør, køreskole, bosted, opholdssted, intern skole, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og så videre.

Magleby Skolecenter har blandt andet interesse i børn med autisme, ADHD, angst og andre psykiske lidelser samt skoletræthed.

Aktuelt er Slagelse Kommune blandt de kommuner, som betaler mest til Tvind-bevægelsen. Det har TV2 ØST tidligere skrevet på baggrund af en udsendelse i P4 Sjælland.

I 2009 skrev TV2 ØST, at Slagelse Kommune havde betalt 3.864.339 kroner til Tvind over 2 år.

Læs også: Slagelse Kommune støtter fortsat Tvind-bevægelsen.

»Det er et rent tilfælde,« at Slagelse sender færre børn og penge

Aktuelt ser det ud til, at det ikke længere går så godt for Tvind-bevægelsen. Flere kommuner er nemlig begyndt at købe ydelser andre steder fra, og det kan angiveligt mærkes på opholdsstederne.

I 2018 var det beløb, som kommunerne betaler til Tvind-bevægelsen, faldet fra 231 millioner kroner i 2016 til 209 millioner kroner.

I 2016 var det især Aarhus, Slagelse, Vordingborg og Høje Taastrup kommuner, der brugte Tvind-bevægelsen. Dog er der sket en mærkbar reduktion i antallet af penge, som de sender til Tvind-relaterede institutioner. Det skriver Kommunen.dk.

Disse kommuner sender fleste penge til Tvind:

  • Aarhus: 15.929.244 kroner
  • Slagelse: 12.826.429 kroner
  • Vejen: 12.775.000 kroner
  • Vordingborg: 10.161.710 kroner
  • København: 8.142.007 kroner.

Men det er åbenbart bare en tilfældighed, at Slagelse Kommune sender færre penge til de Tvind-relaterede institutioner. Slagelse Kommune kan nemlig ikke se noget problem med Tvind-bevægelsen.

»Det er et rent tilfælde,« siger Per Kensø, der centerchef for børn og unge i Slagelse Kommune, til Kommunen.dk og fortsætter:

»Vi går ind i alle sager og ser på barnets behov, når vi skal finde et opholdssted til det. Så går vi ind på tilbudsportalen og sammenholder barnets behov med, hvad de forskellige opholdssteder kan.«

Andre sager om opholdssteder i byrådet i Slagelse

Aktuelt er der en helt anden sag i kommunen. Det er om Opholdsstedet Holmegaardshuset i Fensmark. Her har byrådsmedlem Thomas Clausen (EL) benyttet sin initiativret til at rejse flere spørgsmål i byrådet.

»Hvordan kan man eventuelt forbedre en mors eller et forældrepars evne til at sikre et barns udvikling og trivsel, når det foregår i et miljø, som en mor eller et forældrepar ikke kan stole på?« Det er hans ene spørgsmål.

Læs også: Vedvarende kritik mod Opholdsstedet Holmegaardshuset.

Øverst: Genrefoto. (Foto: P Bouman / iStock). RK/rk.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.