Tilbagekaldelse af Phenytoin 100 mg tabletter

(Artiklen er udgivet for omkring 7 år siden). 

Artiklen er opdateret for 7 år siden.

Glostrup Apotek tilbagekalder et enkelt parti af Phenytoin-tabletter 100 mg på grund af mug på nogle tabletter. Tabletterne kan være udleveret på apoteker i hele landet. Bemærk, at patienten ikke må stoppe behandlingen.

Glostrup Apotek har konstateret, at der er mug på nogle af tabletterne i et specifikt parti Phenytoin-tabletter. Tabletterne er magistrelt fremstillet på Glostrup Apotek og kan udleveres på andre apoteker.

Der er tale om et parti, som har batchnummer 7074641 og udløb februar 2019. Se billedet øverst. Partiet består af 591 pakninger af 100 stk, og de er blevet solgt fra september 2017. Der er kun fundet mug på tabletterne i det omtalte parti.

Glostrup Apotek har sikret, at alle involverede apoteker er orienteret. Det er allerede muligt at få bytte sin medicin. Alle berørte patienter vil blive kontaktet af det apotek, som har udleveret pakningen.

Det er vigtigt, at patienten ikke på noget tidspunkt stopper behandlingen. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at der ikke er nogen sundhedsfare for patienter, som har indtaget tabletterne.

Tilbagekaldelsen foretages som en sikkerhedsforanstaltning, og man skal kontakte egen læge, hvis man oplever man unormale bivirkninger af tabletterne.

Billede: Lægemiddelstyrelsen. Grafik: HarbinEget arbejde, Public Domain, Link.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.