Støtte til flere hænder i PPR i Slagelse

Slagelse.News – Slagelse Kommune har fået et forhåndstilsagn på at modtage 54 millioner kroner til hænder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i de fire år.

Regeringen og en række af Folketingets partier har i finansloven for 2024 aftalt en pulje til flere hænder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) til omkring 10 procent af de kommuner, herunder Slagelse Kommune, med det største behov for flere hænder i PPR. Det fremgår dagsordenen for næste møde i Børne- og Ungeudvalget i Slagelse Kommune.

Kort resume skrevet af kunstig intelligens (AI): Regeringen og Folketingets partier har i finansloven for 2024 afsat en pulje til ekstra støtte til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i ti nødstedte kommuner, herunder Slagelse. Slagelse Kommune modtager 54 millioner kroner over fire år til at forbedre det pædagogiske personales kapacitet i det forebyggende arbejde i dagtilbud og grundskolen. Dette inkluderer co-teaching, NEST-klasser og styrket specialpædagogisk rådgivning. Formålet er at reducere ventetiden på pædagogisk-psykologiske vurderinger og øge den faglige støtte.

Skal understøtte det forebyggende arbejde

De 10 kommuner, som rangerer højest på Indenrigs- og Sundhedsministeriets socioøkonomiske indeks for 2024, er berettiget til at modtage tilskud i hele den fireårige periode. Puljen til flere hænder i PPR, udmøntes via en direkte statslig tildeling.

Slagelse Kommune falder inden for målgruppen og har fået et forhåndstilsagn på at modtage 54 millioner kroner de fire år. I 2024 er beløbet 9.374.000 kroner. Beløbet justeres de efterfølgende år efter børnetallet. Tildelingen svarer til cirka halvdelen af PPRs nuværende budget.

Formålet med puljen er at understøtte det pædagogiske personale i PPR i det forebyggende arbejde og skabe øget tilstedeværelse i dagtilbud og grundskolen. PPR-medarbejderne kan blandt andet understøtte tilrettelæggelse af undervisning og mellemformer, såsom co-teaching, NEST-klasser, samt indsatser, der styrker de specialpædagogiske kompetencer, herunder øget supervision og rådgivning i dagtilbud og skoler.

Det skal også medvirke til at tage presset på efterspørgslen efter Pædagogisk-psykologiske vurderinger og ad den vej nedbringe ventetiden på PPV’er. Administration vil til Børne- og Ungeudvalgets møde i september forberede en beslutningssag om udmøntning af tildelingen i Slagelse, står der i dagsordenen.

Læs også: Slagelse får hjælp til PPR.

Øverst: Slagelse Rådhus. (Foto: Slagelse Media). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/7gym