Artiklen er opdateret for 5 år siden.
Sommeren i Slagelse Kommune byder på gratis musik-sommerskole for børn og unge mellem 8 og 25 år og SommerCamp for børn og unge mellem 5 og 16 år.
Fodboldtricks, vandleg, tennis og meget mere
Tag på eventyr i din sommerferie og prøv atletikskole, fodboldskole, aquacamp, tennis-camp eller noget helt femte. Der er masser af sjove aktiviteter i uge 27-32 i 2018 for børn og unge mellem 5 og 16 år, og der er masser af sjove camps at vælge imellem.
Du kan vælge camps såsom:
- Golfskole
- Kidsvolley
- Tennisskole
- Aqua Camp
- Atletikskole
- Fodboldskole
- Ungdomsvolley
- Ocean Rescue Camp
- Slagelse Talent og Elite Camp
Læs om steder og aldersgrænser med videre via linket:
- Sommercamp i uge 27-32 (pdf)
Musik-sommerskole med Slagelse Musikskole
Slagelse Musikskole afholder musik-sommerskole i den sidste uge af skolernes sommerferie. Det er for børn og unge i mellem 8 og 25 år. Og som noget helt nyt kan modige og musikglade voksne også være med den ene af dagene.
Musik-sommerskolen finder sted fra mandag den 6. august til onsdag den 8. august 2018 på Slagelse Musikskole, Sct. Pedersgade 18 i Slagelse Midtby.
Alle kan deltage – både dig, der aldrig har spillet musik, og dig, der slet ikke kan lade være. Det vigtigste er, at du har lyst til at møde musikken med en hel flok af Slagelse Musikskoles lærere. Og så er det ovenikøbet helt gratis at deltage i musik-sommerskolen.
For at deltage skal du og/eller dit barn tilmelde jer senest den 20. juni 2018 på Slagelse Musikskoles hjemmeside:
- Tilmeld dig Musik-sommerskolen (link virker ikke mere)
Når du tilmelder dig, skal du vælge imellem et af de seks følgende spor:
- Spilleriet
- Syngeriet
- Rytmehulen
- Voksenboxen
- Sammensuriet
- Musikbutikken
Læs mere om de seks spor via linket:
- Musik-sommerskolen den 6.-8. august
Undervisningen er på alle niveauer, og der er spor både for begyndere og øvede.
Det hele afsluttes med en koncert onsdag den 8. august 2018 kl. 15.30, som du er meget velkommen til at invitere familie og venner med til.
Genrefoto: dimitrisvetsikas1969 / Pixabay
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.