Slagelse Kommune er Skoleidrætskommune 2023

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 2 år siden.

Slagelse.News – Børn lærer bedre, er gladere og trives mere, når de bevæger sig. Derfor er bevægelse en prioriteret indsats i Slagelse Kommune lige fra motorik-forløb for de helt små fra 0-12 måneder til bevægelse i dagtilbud og skoler.

Dansk Skoleidræt har netop udpeget Slagelse Kommune som en af de 14 bedste kommuner i Danmark og dermed følger titlen Skoleidrætskommune 2023. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Bevægelse en prioriteret indsats i Slagelse Kommune

Folkeskolerne i Slagelse Kommune er blandt de bedste til at få bevægelse og idræt ind i skolen. Dansk Skoleidræt har netop udpeget Slagelse Kommune som en af de 14 bedste kommuner i Danmark og dermed følger titlen Skoleidrætskommune 2023.

Børn lærer bedre, er gladere og trives mere, når de bevæger sig. Derfor er bevægelse en prioriteret indsats i Slagelse Kommune lige fra motorik-forløb for de helt små fra 0-12 måneder til bevægelse i dagtilbud og skoler.

32 kommuner har deltaget i kortlægningen, der i 2023 afvikles for anden gang. På grund af den ekstra indsats inden for idræt og bevægelse i skolen har Slagelse Kommune netop fået den nye titel, som selvfølgelig vækker begejstring.

Idræt, leg og bevægelse skal være en naturlig del

»Bevægelse er vigtigt hele livet igennem, og derfor kan det ikke starte for tidligt. Vi har i Slagelse Kommune fokus på, at idræt, leg og bevægelse skal være en naturlig del af børns hverdag fra de er helt små og fortsætte op gennem skoletiden. Derfor har vi stort fokus på at give daginstitutioner og skoler inspiration og redskaber til, hvordan børn og unge kan bevæge sig endnu mere gennem vores prioriterede indsats “BIDS – Bevægelse i Dagtilbud og Skoler”« siger Unnie Oldenburg (S), der er formand for Børne- og Ungeudvalget.

»Anerkendelsen fra Dansk Skoleidræt betyder selvfølgelig rigtig meget for os, men det er vigtigt at huske på, at vi deler den med vores foreningsliv. Ud over at have fokus på bevægelse og idræt i skoledagen, så giver vi blandt andet gennem partnerskabsaftaler børnene et bedre kendskab til kommunens idrætsforeninger, så bevægelse både bliver en del af skoledagen, men også en naturlig del af fritiden,« tilføjer Troels Brandt (RV), der er formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget.

Kortlægningen sætter spot på en række parametre, der indikerer, hvordan en kommune klarer sig inden for idræt og bevægelse i skolen: Har den for eksempel en bevægelsesstrategi, har kommunens skoler motoriske indsatser for eleverne, har skolerne nedsat fagteams, som kan formulere en rød tråd for arbejdet med idrætsfaget, har skolerne uddannede bevægelsesvejledere i lærerkorpset og meget andet. Rigtig meget af det, kan Slagelse Kommune sætte kryds ved.

Nymarkskolen i Slagelse har en stærk sundhedsprofil

Blandt de tværgående indsatser er blandt andet motorikcaféer for de helt små, bevægelsesambassadører, bevægelsesnetværk og idrætscertificering af både børnehaver og folkeskoler. Tilbage i 2015 blev Nymarkskolen certificeret som Danmarks første idrætsskole af Team Danmark, DIF og VIA University College og flere idrætsskoler er siden da kommet til i kommunen.

»Som idrætsskole forpligter vi os til at inddrage bevægelsesaktiviteter i hver lektion, som har til formål at fremme læring og trivsel. På Nymarkskolen har vi altid haft en stærk sundhedsprofil, og med certificeringen fik vi en gennemgående rød tråd på skolen, som skaber sammenhæng mellem sundhed, bevægelse og læring,« siger skoleleder René Nielsen fra Nymarkskolen.

I 2023 har 14 kommuner opnået titlen: Ballerup, Brøndby, Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Skanderborg, Skive, Slagelse, Svendborg, Tårnby, Vejen, Aabenraa og Aalborg

Øverst: Nymarkskolen. (Pressefoto: Slagelse Kommune). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.