Artiklen er opdateret for 6 år siden.
Nye regler på el-markedet medfører, at SK Elnet A/S skifter navn til Zeanet A/S fra den 1. juli 2018.
Der kommer nye regler på el-markedet fra den 1. juli 2018. Det giver nye rammer for dele af SK Forsyning-koncernen, idet El-netselskaber og el-handelsselskaber fremover skal være adskilt identitetsmæssigt.
Det er baggrunden for, at det tidligere SK Elnet A/S skifter navn til Elnet Zealand A/S (i daglig tale Zeanet A/S) fra den 1. juli.
Zeanet er ligesom før navneskiftet ejet af SK Forsyning. Det er Zeanet, der ejer og driver ledningsnettet i Korsør og Slagelse byer.
På baggrund af de nye regler vil der ske en række ændringer i kommunikationen til el-netkunderne. Det betyder blandt andet, at:
- Selskabet får nyt logo
- Man ikke længere vil kunne finde oplysninger relateret til el-nettet på www.skforsyning.dk
- I en periode kommunikeres, når det gælder el-nettet, udelukkende via Facebookprofilen: facebook.com/ZeanetAS
- Der kommer en ny hjemmeside, og der kommer yderligere information, når den går i luften
- Zeanet har sit eget telefonnummer: 5836 2600
- De biler, der er tilknyttet el-nettets arbejder, benytter det nye logo
- Medarbejdere, der arbejder på el-nettet, bærer arbejdstøj uden logo
Grafik: SK Forsyning / Zeanet A/S
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.