Artiklen er opdateret for 7 år siden.
Politiet har fundet en Landmann-salonriffel i forbindelse med efterforskningen af et indbrud i Slagelse. Nu beder politiet borgerne om hjælp til at finde ejeren. Del gerne efterlysningen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fundet en ældre salonriffel, kaliber 22, af mærket Landmann. Politiet fandt salonriflen i deres arbejde med at efterforske et indbrud.
Riflen er produceret i Vesttyskland, og nummeret “2782” er indgraveret på riflen. Riflen er endvidere udstyret med et kikkertsigte af mærket Weaver, hvor der står “TIP-OFF USA PAT NO 2803907”.
Politiet håber, at der er nogen, som genkender riflen. Henvendelse kan ske på telefon 1-1-4.
Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.