Slagelse.News – Der er valg til Europa-Parlamentet på søndag. Hvis du ikke har modtaget dit valgkort, skal du henvende dig til Folkeregistret.
Du skal henvende dig til Folkeregistret, hvis du ikke har modtaget dit valgkort til Europa-Parlamentsvalget senest den 21. maj 2019. Det skriver Slagelse Kommune.
Læs også: Sådan stemmer du til Europa-Parlamentsvalget (også uden valgkort).
Den 26. maj 2019 skal vælgerne stemme om, hvilke 14 politikere der skal sidde i Europa-Parlamentet for Danmark de næste fem år. Det 14. mandat tiltræder dog først, når Storbritannien udtræder af EU.
Læs også: Kandidatlister til EP-valg 2019 er klar.
Hvis du ikke har modtaget dit valgkort med posten senest den 21. maj 2019, skal du kontakte Folkeregistret på telefon 58 57 36 00 mellem kl. 9-11 på hverdage. Udenfor træffetid kan du indtale besked. Du kan også skrive til e-mail borger@slagelse.dk.
Det vrimler ind med brevstemmer 😀📨 Vores kolleger i Borgerservicecentrene løber ekstra hurtigt lige nu, fordi rigtig…
Slået op af Slagelse Kommune i Tirsdag den 21. maj 2019
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Kommune). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.