Artiklen er opdateret for 3 år siden.
Slagelse.News – I årets første seks måneder blev stiftet 13 procent flere enkeltmandsvirksomheder og personligt ejet mindre virksomheder i Slagelse Kommune.
Der er god grund til at knytte næven i begejstring over iværksætterne i Slagelse Kommune.
Antallet af nye enkeltmandsvirksomheder og personligt ejet mindre virksomheder (PMV) var i første halvår et godt stykke over niveauet fra samme periode sidste år, skriver Visma Dinero i en pressemeddelelse.
Iværksætterkulturen lever stadig i Slagelse Kommune
Hvis nogen frygtede, at den danske iværksætter-ild var slukket efter mange måneder med coronavirus, så er det tid til at ånde lettet op. Iværksætterkulturen lever nemlig i allerhøjeste grad. Det viser nye tal fra CVR, som regnskabsprogrammet Visma Dinero har analyseret.
I årets første seks måneder blev stiftet 13 procent flere enkeltmandsvirksomheder og personligt ejet mindre virksomheder i Slagelse Kommune. På landsplan var stigningen syv procent.
»Det var absolut ikke attraktivt at kaste sig ud i livet som selvstændig sidste år, hvor konsekvenserne af coronavirus gang på gang udfordrede erhvervslivet. I er det lys er det voldsomt positivt, at antallet af nye virksomheder er steget i årets første seks måneder, både på landsplan og i størstedelen af kommunerne. Iværksætterlysten lever i allerhøjste grad,« siger Martin Thorborg, som er adm. direktør i Visma Dinero, og fortsætter:
»Når man starter egen virksomhed, er det samtidig starten på et helt nyt kapitel. Hver dag er en eksamen, hvor man skal bevise sit værd og sine evner. Det er flot, at mange har lyst til og mod på at påtage sig den udfordring og er klar på at bevise, at de kan skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed med omsætning, overskud og alt andet, der dertil hører.«
Stigning af nye firmaer i næsten alle landsdele
Den positive udvikling skinner tydeligst igennem i landsdelen Bornholm. Her er antallet af nye enkeltmandsvirksomheder og personligt ejet mindre virksomheder stegt med hele 17 procent.
Generelt er der positive tal hele vejen rundt. I hele ni af 11 landsdele er antallet af nye virksomheder steget fra første halvår 2020 til første halvår 2021. Kun i Vestjylland og Østsjælland er antallet faldet – begge steder dog kun med én procent.
Det samme gør sig gældende på kommuneniveau. I 68 kommuner er antallet af nye virksomheder enten uændret eller steget. Den største fremgang er sket i Høje-Taastrup (47 procent), Dragør (41 procent) og Kerteminde (40 procent) kommuner.
Øverst: Genrefoto. (Foto: Andreonegin / iStock). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.