Lottomillioner til hele landet og en gik til Slagelse

Artiklen er opdateret for 10 måneder siden.

Slagelse.News – En borger i Slagelse Kommune vandt både 133 kroner og 1.000.000 kroner.

Tænk hvis du vandt i Lotto? Den tanke blev virkelighed i hele ni danske hjem efter lørdagens Lotto trækning. Aftenens helt store vindere deler førstepræmiepuljen mellem sig og løber med hele fire millioner kroner hver. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

To vindere deler otte millioner kroner

Lørdagens Lotto trækning har sat gang i en sand millionregn, og hele ni danskere kan denne søndag morgen slå øjnene op som nybagte millionærer.

Særligt hos to af vinderne, må smilet være ekstra stort i dag – de deler nemlig hele otte millioner kroner mellem sig. Den ene førstepræmievinder har købt sin vinderkupon hos Spar Valsgård i Hobro, mens den anden vinder har spillet med online og kommer fra Næstved Kommune.

Udover begge at ramme plet på de syv magiske tal ved aftenens Lotto trækning har aftenens to store vindere også det til fælles, at de begge ramte fire rigtige, hvilket udløser en yderligere gevinst på 70 kroner til dem hver. Således kan aftenens to vindere hver især glæde sig til, at 4.000.070 skattefrie kroner tikker ind på deres konto.

Hele ni nye millionærer lørdag aften

Førstepræmievinderne er dog ikke de eneste, der kan køre til bageren søndag morgen som millionærer. Det er der yderligere hele syv heldige vindere, der også kan.

Danske Spils ekstratrækning, Super Millionærchancen, hvor samtlige spillede Lotto rækker fra måneden, er med i lodtrækningen om fem gevinster á 1.000.000 kroner, løb nemlig også af stablen ved aftenens trækning.

De heldige vindere af Super Millionærchancen lørdag aften var:

  • En heldig kunde fra Helsingør Kommune, som har spillet med online
  • En kupon købt hos Dali’Brugsen i Strandby. Udover millionen har kunden også vundet 140 kroner for to gange fire rigtige, hvilket sikrer en samlet gevinst på 1.000.140 kroner.
  • En kupon købt hos Føtex i Brønderslev
  • En heldig kunde fra Nordsjælland, som har spillet med online
  • En kupon købt hos Nørrebros Kiosk i Horsens. Udover millionen har kunden også vundet 70 kroner. for fire rigtige, hvilket sikrer en samlet gevinst på 1.000.070 kroner.

»Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,« siger Malene Mølgaard, der er direktør i Danske Lotteri Spil.

Millionærchancen til blandt andet Slagelse Kommune

Udover de fem millionærer fra ekstratrækningen, blev der også trukket de to “sædvanlige” million-vindere i Millionærchancen, som garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker.

De to heldige vindere af Millionærchancen lørdag aften var:

  • En kupon købt hos Kiosken Rødby Havn i Rødby.
  • En heldig kunde fra Slagelse Kommune, som har spillet med online. Udover millionen har kunden også vundet 133 kroner for fem rigtige, hvilket sikrer en samlet gevinst på 1.000.133 kroner.

Vindertal Lotto, uge 4: 2, 6, 11, 12, 13, 25, 28. Tillægstal Lotto, uge 4: 26.

Øverst: Lotto. (Foto: Danske Spil A/S). PM/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/qm5j