Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – »Vores folk i Entreprenørservice har et godt overblik over de kommunale arealer, og hvor der er risiko for, at mennesker kan komme i berøring med den. Men skulle vi have overset et kommunalt areal, hvor der er risiko for mennesker, så skriv til Entreprenørservice via Giv-et-praj,« lyder det fra Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune bekæmper kun vild pastinak de steder, hvor der er risiko for mennesker kan komme i berøring med planten. Det skriver kommunen i en nyhedsmeddelelse.
Kort maskingenereret resume af AI/kunstig intelligens: I Slagelse Kommune har man sat fokus på at bekæmpe vild pastinak på de områder, hvor der er risiko for, at mennesker kan komme i kontakt med planten. Kommunen prioriterer især indsatsen ved legepladser, hvor børn potentielt kan lege med planten, samt steder som cykelstier, hvor forbipasserende kan blive ramt af planten. Vild pastinak kan forårsage vabler og udslæt, hvis man kommer i berøring med plantens saft, derfor er det vigtigt at begrænse kontakt. Kommunens Entreprenørservice har et godt overblik over kommunens arealer, men opfordrer borgere til at give besked, hvis der er oversete områder med risiko for kontakt med vild pastinak. Hvis man kommer i kontakt med plantens saft, bør man skylle huden grundigt og undgå sollys på det pågældende område i mindst en uge.
Bekæmper pastinak især ved legepladser
»Vi får i øjeblikket en del henvendelser om vild pastinak. Planten vokser rigtig mange steder i vores kommune. Også flere steder, end vi har resurser til at bekæmpe,« oplyser kommunen og fortsætter:
»Planten kan give vabler og udslæt, hvis man kommer i berøring med plantens saft, og derfor prioriterer vi at bekæmpe den der, hvor der er risiko for at mennesker kan komme i kontakt med planten.«
Det er for eksempel på legepladser, hvor børn uforvarende kan lege med planten, eller hvis planterne hænger ud over en cykelsti, og der er risiko for, at forbipasserende bliver ramt af planten. Det betyder, at kommunen ikke bekæmper den i vejgrøfter og lignende.
Hvis du får saft på huden fra vild pastinak
Hvis du skulle komme i kontakt med vild pastinak, så husk, at det er kun, hvis du knækker stænglen eller blomsten og kommer i berøring med plantens saft, at du kan få vabler eller udslæt.
Hvis du har fået saft på huden, så skal du skylle huden grundigt og undgå at huden – hvor du har fået vild pastinak saft på – bliver udsat for sollys i mindst en uge.
»Vores folk i Entreprenørservice har et godt overblik over de kommunale arealer, og hvor der er risiko for, at mennesker kan komme i berøring med den. Men skulle vi have overset et kommunalt areal, hvor der er risiko for mennesker, så skriv til Entreprenørservice via Giv-et-praj,« slutter kommunen sin meddelelse.
Øverst: Vild pastinak. (Foto: Slagelse Kommune). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.