Artiklen er opdateret for 7 år siden.
Slagelse Kommune bliver alligevel tildelt nye arbejdspladser, og det bliver med 60 flere på flådestationen i Korsør, men med 20 færre på kasernen i Slagelse.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om det nye forsvarsforlig 2018-2023. Der bliver tale om en substantiel investering i Forsvaret som et stærkt værn om Danmark.
Centre for Dykning og Sømilitær Teknik flyttes til Korsør
Forsvarsforliget medfører blandt andet en udflytning af Søværnets enheder fra Nyholm og frasalg af dele af Nyholm. Desuden ophæves forbeholdet vedrørende større investeringer på flådestationen i Korsør, som var anført i aftalen på forsvarsområdet for 2013-2017.
Det indebærer blandt andet, at:
- Center for Dykning flyttes til Korsør.
- Center for Sømilitær Teknik flyttes til Korsør.
- Marinestaben og Søværnets Taktiske Stab sammenlægges i Karup, men dele af den nuværende taktiske stab forbliver i Korsør.
Det er endvidere besluttet at reducere omfanget af udstationeret personel med 10 procent.
Det betyder helt konkret for Slagelse Kommune, at der tilføres 60 flere arbejdspladser på flådestationen i Korsør, og at der forsvinder 20 arbejdspladser på kasernen i Slagelse.
Dertil kommer, at antallet af værnepligtige skal øges med op til 500 årligt, men det er uklart, hvor de skal være. I øvrigt skal der gennemføres en ekstra rekrutteringsindsats for at tilskynde, at så mange som muligt fortsat vil melde sig frivilligt.
Delelærlinge og fokus på det civile uddannelsessystem
Noget særligt er, at mulighed for delelærlinge skal undersøges. Hensigten er at skabe flere lærepladser på udvalgte områder til de unge og at udbygge samarbejdet med det lokale erhvervsliv.
Samtidig vil forsvaret, så vidt det er muligt og relevant, bestræbe sig på at tilnærme de militære uddannelser til det civile uddannelsessystem. Tanken er at understøtte medarbejdernes mulighed for videre ansættelse og uddannelse i og uden for Forsvaret.
Den nationale sikkerhed og Forsvarets bidrag til NATO
Samlet set styrker aftalen Forsvarets bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet og det statslige redningsberedskab.
Parterne bag forsvarsforliget ønsker med andre ord at styrke:
- Danmarks bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar.
- Forsvarets evne og kapacitet til internationale operationer og internationale stabiliseringsindsatser.
- Forsvarets bidrag til den nationale sikkerhed i forbindelse med for eksempel et terrorangreb i Danmark.
- Beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb.
- Det statslige redningsberedskab.
“Socialdemokratiet har lagt stor vægt på at beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb skulle styrkes. Vi er derfor meget tilfredse med det betydelige fokus, der med afsættelsen af samlet 1,4 mia. kr. er på cyberområdet i det nye forsvarsforlig,” siger forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S).
“Vi konservative har kæmpet hårdt for et løft i årevis, og nu kommer det. Det er vel nok det største løft af noget område indenfor det offentlige i denne regeringsperiode og første gang i årtier, at forsvarsbudgettet stiger. Det er vi som forsvarsparti glade for,” siger formanden for Forsvarsudvalget, Rasmus Jarlov (K).
(Forsvarsforligspartierne er samtidig enige om, at de vil stemme for lovforslag om ændring af almenboligloven, der udmønter aftalen med realkreditsektoren om en ny Iånemodel for finansiering af den almene boligsektor. Provenuet for den nye finansieringsmodel tilfalder det finanspolitisk råderum.)
Læs også: Jokeren ved udflytning af statslige arbejdspladser
Foto: Slagelse Media
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.