Færre må henvises til Børne- og Ungepsykiatri

(Artiklen er udgivet for omkring 2 år siden). 

Artiklen er opdateret for 4 måneder siden.

Slagelse.News – Slagelse Kommune har orienteret Børne- og Ungeudvalget om, at PPR skal nedbringe antallet af indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien. »Man fratager et barn muligheden for at komme i trivsel,« advarer en tidligere kredsformand i autismeforeningen.

Det fremgår af referatet fra mødet i Børne- og Ungeudvalget i Slagelse Kommune den 7. september 2022 under punkt 7 Gensidig Orientering, at udvalget er orienteret om, at PPR’s (pædagogiske og psykologiske rådgivning for børn og unge i alderen 0-18 år) skal-opgaver alene er rådgivning i forbindelse med undervisning, og at kommunen ønsker at nedbringe antallet af indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien.

Nedbring antal af indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien

Onsdag holdt Børne- og Ungeudvalget i Slagelse Kommune møde under ledelse af udvalgsformand Unnie Oldenburg (S). Det skete få dage før, at det var international selvmordsforebyggelsesdag (lørdag). Ikke desto mindre nikkede udvalget ja til administrationens orientering om, at antallet af indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien skal nedbringes i kommunens PPR (pædagogiske og psykologiske rådgivning).

Det fremgår af underpunktet “PUI/PPR og indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien”:

»For at nedbringe antallet af indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien har ledelsen i PUI/PPR indskærpet over for psykologerne, at skal-opgaven for PPR er rådgivning i forbindelse med skolernes undervisning. Det betyder, at PPRs indstillinger til psykiatrien skal skyldes faglige usikkerheder, der knytter sig til at kunne give en elev den rigtige specialpædagogiske ramme,« står der, og det uddybes, at ønsker om psykiatrisk udredning ikke (i sig selv) er en begrundelse:

»Forældre, lægers eller andres ønske om en psykiatrisk udredning er således ikke i sig selv en begrundelse for at PPR laver en indstilling. Begrundelsen skal skyldes faglige usikkerheder i forbindelse med undervisningen.«

Administrationen fortæller videre, at det slet ikke er nødvendigt med en udredning, og at ens praktiserede læge må tage sig af denne indstilling:

»I den forbindelse skal det nævnes, at en diagnose fra børne- og ungepsykiatrien ikke er nødvendig for at give en elev den rette specialpædagogiske bistand. Hvis forældre eller andre ønsker et barn udredt i psykiatrien er der mulighed for at henvende sig hos egen læge. Lægen kan med samtykke bede PPR om at udlevere forhåndenværende materiale om barnet til brug for sin henvisning.«

Slagelse.News har bedt om en kommentar fra udvalgsformand Unnie Oldenburg (S), men hun er endnu ikke vendt tilbage.

Slagelse fratager børn muligheden for at komme i trivsel

Vi har spurgt flere, hvad konsekvenserne af kommunens ønske om at nedbringe antallet af indstillinger til børne- og ungepsykiatrien kan blive. Karina Bundgaard, der er forhenværende kredsformand for Bornholm i Landsforeningen Autisme (og nu bor i Næstved Kommune) hører til de første med svar.

Autisme hører til blandt de psykiatriske handicaps, som børne- og ungepsykiatrien forholder sig til, men som ofte bliver overset af PPR og andre fagfolk, hvilket kan få store konsekvenser for barnets liv.

»Børn med udviklingsforstyrrelser har brug for en anden tilgang end andre børn. De har brug for en specialpædagogisk indsats – ikke mindst i læringssituation. De overstimuleres lettere end andre børn … og har derfor brug for dosering af sansestimuli. PPR-psykologer kan teste og lave observationer. Men de kan ikke udrede udviklingsforstyrrelser. Den opgave er forbeholdt psykiatriens faglighed og kompetencer,« fortæller Karina Bundgaard og uddyber:

»At beslutte man fremover udelukkende skal indstille børn til psykiatrisk udredning i de tilfælde, man som PPR-ansat er i tvivl om den pædagogiske indsats, fratager børn og unge samt, deres familier, mulighed for et vigtigt svar. Og dermed mulighed for den rette forståelse af det enkelte barn. Man fratager et barn muligheden for at komme i trivsel.«

»Er der tvivl om, hvorvidt et barns begyndende mistrivsel beror på en grundlæggende anderledeshed, for eksempel hvis forældrene over tid observerer autistiske træk, bør barnet indstilles til udredning i psykiatrien, hvor ekspertisen til dette findes. Det bør være en mulighed uden at tage hverken barn, forældre eller PPR-ansatte som gidsler,« svarer hun.

Praksislæger får deres indstilling til psykiatrien afvist

Slagelse Kommune mener, at forældre blot kan henvende sig til egen læge, men sådan er virkeligheden ikke, forklarer Karina Bundgaard:

»Mange praksislæger oplever at få deres indstilling til psykiatrien afvist i visitationen, af den simple grund, at de ikke har den rette indsigt i børns mentale mistrivsel. Egen læge er sjældent tæt på et skolebarns hverdag, som PPR-psykologerne derimod bør være,« fortæller hun og fortsætter:

»Jeg har i de sidste 5-7 år set resultaterne af, man giver alle børn den samme ramme at agere indenfor, og samtidig afholder børn fra at komme til psykiatrisk udredning for udviklingsforstyrrelser – typisk autisme og/eller ADHD. Det kan siges meget kort: Det bliver dyrt i længden.«

»På Bornholm ser vi nu en eksplosiv vækst i udgifterne til anbringelser, idet børn der har været i mistrivsel gennem flere år, får ikke blot én, men en række diagnoser, når de efter mange års kamp endelig bliver udredt. Der ses komorbiditet, fordi en grundlæggende udviklingsforstyrrelse ikke er blevet mødt hensigtsmæssigt.«

Karina Bundgaard forklarer, at blandt andet udiagnosticeret autisme påvirker resten af barnets liv:

»Vi ser i disse år utallige eksempler på voksne mennesker, der i en sen alder får en autisme eller en ADHD-diagnose. Der ligger ofte mange års u-forklaret mistrivsel forud disse skelsættende udredninger. Liv med depressioner, sygemeldinger og brudte uddannelses- og ansættelsesforløb. Fælles for disse voksne mennesker er, at de ville ønske de havde fået en forklaring, på deres anderledes oplevelse af verden, allerede som børn og dermed kunne være sparet for nogle af de mange år i mistrivsel.«

Autister har tre gange højere risiko for at begå selvmord

I et i denne sag uafhængigt Facebook-opslag gør Autisme Ungdom opmærksom på, at det var verdensdagen for selvmordsforebyggelse i går. Det vedrører netop børn, unge og voksne med autisme. For komorbiditet kan føre til blandt andet psykose, selvskade og selvmord.

»Den 10. september (i går, red.) er verdensdagen for selvmordsforebyggelse. I den forbindelse vil vi gerne sætte fokus på selvmord og selvmordsforsøg blandt autister (autister med diagnose, red.). Danske tal viser, at autister har mere end 3 gange højere risiko for at begå selvmord end den generelle befolkning,« skriver Autisme Ungdom, som også skriver:

»I Autisme Ungdom tror vi på, at tidligere diagnosticering, mere rummelighed og den rigtige hjælp kan minimere risikoen for mistrivsel. Vi tror på, at dette vil reducere risikoen for selvmordsforsøg og selvmord blandt autister.«

Det er indtil videre uklart, hvad Børne- og Ungeudvalge i Slagelse Kommune egentlig mener, men de har lige nikket ja til at nedbringe antallet af indstillinger til Børne- og Ungepsykiatrien. Det skete få dage før international selvmordsforebyggelsesdag.

Udvalget består af: Unnie Oldenburg, formand (S), Phillip Westh Weirup (K), Ida Lynge (V), John Dyrby Paulsen (S), Jørgen Grüner (SF), Stine Søgaard (V) og Thomas Clausen (EL). Slagelse.News følger sagen.

Ændring den 1. januar 2023: Kommunen har ændret sin hjemmeside, og derfor er linket til referatet rettet. Red.

Øverst: International selvmordsforebyggelsesdag. (Foto: Facebook / Autisme Ungdom). PM/roke.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.