Slagelse.News – Slagelse Kommune er blandt højdespringerne i Beskæftigelsesministeriets nye undersøgelse, hvor kommunen er nummer fire på sygedagpengeområdet, men nummer 82 på kontanthjælpsområdet.
Slagelse Kommune klarer sig bedst på sygedagpengeområdet
Slagelse Kommune er blandt højdespringerne i ny undersøgelse af kommunernes beskæftigelsesindsats, som Beskæftigelsesministeriet har lavet. Kommunen er nummer syv på listen over højdespringerne, og samlet set får kommunen en placering som nummer 42.
Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af beskæftigelsesområdet afdækker, hvor gode kommunerne er til at få folk i job ud fra de rammevilkår kommunerne har. Her viser undersøgelsen, at Slagelse Kommune samlet set har 0,14 procentpoint færre borgere på offentlig forsørgelse end forventet.
Allerbedst klarer Slagelse Kommune sig på sygedagpengeområdet, hvor kommunen lander på en fjerdeplads. På kontanthjælpsområdet og dagpengeområdet er Slagelse Kommune ikke i toppen, men der er fremgang at spore.
Kommunen klarer sig dårligst på kontanthjælpsområde
På kontanthjælpeområdet er kommunen nummer 82, men samtidig viser undersøgelsen, at Slagelse Kommune er den kommune, som er gået næstmest frem fra 2016 til 2017 på kontanthjælpsområdet.
»Vi er stadig ikke i mål endnu, men jeg er glad for at se, at det går den rigtige vej. Det er godt arbejde fra jobcentrets side. Der er potentiale til mere, og derfor handler det nu om at fastholde den positive udvikling, så vi kan hjælpe endnu flere i arbejde,« siger borgmester John Dyrby Paulsen (S).
Formanden for Social- og Beskæftigelsesudvalget, Thomas Clausen (EL), er også tilfreds med, at udviklingen går i den rigtige retning, men han stiller kritisk over for den måde, som undersøgelsen er lavet på.
»Det er udmærket, at det går fremad, men undersøgelsen er reelt værdiløs, når placeringen dækker over, at Slagelse Kommune er nummer fire på sygedagpengeområdet og nummer 82 på kontanthjælpsområde, og samtidig bygger på nogen ikke-retvisende kriterier, siger Thomas Clausen.
Læs også: Slagelse nummer 7 som højdespringer.
Illustration: ojogabonitoo / Pixabay.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.