Efterforskning om brud på tavshedspligt stopper

(Artiklen er udgivet for omkring 6 år siden). 

Artiklen er opdateret for 6 år siden.

Politiet stopper efterforskning om brud på tavshedspligt i det tidligere byråd i Slagelse Kommune.

Politiet har nu meddelt, at de har besluttet, at de standser efterforskningen i sagen, hvor Slagelse Kommune den 22. marts 2017 indgav politianmeldelse mod det tidligere byråd for at have videregivet fortrolige oplysninger til pressen i forbindelse med en personsag.

Begrundelsen for afgørelsen er, at politiet vurderer, at der ikke er grundlag, heller ikke med yderligere efterforskning, for at sigte nogen for at have videregivet fortrolige oplysninger. Politiet konstaterer, på trods af dette, at der er lækket fortrolige oplysninger til pressen.

»Jeg er meget tilfreds med, at anklagemyndigheden nu har afsluttet deres grundige efterforskning og sagen hermed har fundet sin afslutning. Vi har brug for at have fokus på det fremadrettede,« siger udtaler borgmester John Dyrby Povlsen (S).

Sagen handler om, at byrådsmedlem Helle Blak (SF) kunne læse om sin fyring som leder af Rosenkildegårdens Ungdomscafé, før hun selv blev orienteret. Daværende borgmester Stén Knuth (V) besluttede derpå at politianmelde alle i byrådet.


Foto: Slagelse Media.


This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.