Slagelse.News – Dantaxi, som også betjener borgerne i Slagelse Kommune, er solgt til den tysk-svenske kapitalfond Triton.
Danmarks største taxiselskab, Dantaxi 4×48, er solgt til den tysk-svenske kapitalfond Triton. Prisen er hemmelig, men prisen kan være op imod en halv milliard kroner.
Dantaxi er ejet af vognmændene, og selskabet har op mod 1700 taxier.
»Mange af vognmændene er oppe i årene, og de får et pænt beløb udbetalt,« siger vognmand og bestyrelsesformand Lars Christiansen til Berlingske, og han siger også:
»Det her giver vognmændene mulighed for at høste værdierne af det, som de gennem et helt arbejdsliv har opbygget. Det har jeg det rigtig godt med.«
Dantaxi blev fusioneret med blandt andet Slagelse Taxa i 2011, hvor Dantaxi bestod af de to gamle taxiselskaber, Taxamotor og Codan Taxi, som slog sig sammen i 2008. Dermed blev 4×48 Dantaxi Danmarks største taxiselskab.
Fakta om den tysk-svenske kapitalfond Triton
Triton er en kapitalfond, der investerer i mellemstore og store virksomheder i Nordeuropa, Italien og Spanien. Vi fokuserer på virksomheder med potentiale for at skabe bæredygtig langsigtet vækst gennem skiftende konjunkturer, og vi samarbejder tæt med ledelser for at opnå dette mål.
Triton investerer hovedsageligt i Danmark, Finland, Italien, Norge, Schweiz, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Og de har kontorer i København, Frankfurt, Helsinki, Jersey, London, Luxembourg, Milano, New York, Oslo, Shanghai og Stockholm.
Læs også: Slagelse Taxa forsvinder endegyldigt.
Foto: Dantaxi.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.