Slagelse.News ─ »Nu er det op til vores ledere og medarbejdere at gøre politikken til virkelighed ved at lade principperne være styrende i deres daglige arbejde med børn og unge. Men vi skal også huske, at forældrene måske har den vigtigste rolle, så derfor skal vi naturligvis også inddrage dem,« siger udvalgsformand.
Flere end 100 børn og unge i alderen 5-18 år har været med til at give input til en ny Børne- og Ungepolitik i Slagelse Kommune. Det skriver kommunen i en nyhedsmeddelelse.
De mange input er med til at danne grundlaget
Børn og unge fra skoler, børnehaver og uddannelsesinstitutioner i hele kommunen har været med til at give input til, hvad der kendetegner et godt børne- og ungeliv.
De forskellige input er med til at danne grundlag for en ny ambitiøs Børne- og Ungepolitik, som byrådet netop har vedtaget.
Den nye politik bliver præsenteret for børn, unge, medarbejdere, ledere, forældrebestyrelser og interesseorganisationer med flere torsdag den 27. februar 2020 kl. 17.00-19.00 i Slagelse Musikhus.
Børne- og Ungepolitikken består af seks principper
Den nye Børne- og Ungepolitik er blevet til på baggrund af en række interviews, spørgeskemaer og workshops, hvor både børn, unge, medarbejdere, ledere og forældre har bidraget.
Nu skal papiret omsættes til praksis og handling, så politikken kan gøre en konkret forskel for børn og unge.
Læs også: Enhedslisten vil have en redegørelse fra Børn og Unge.
»Det har været rigtig spændende og lærerigt at vende processen omkring den nye politik lidt på hovedet ved at lade børnene komme til orde som de første. Det er jo dem, det hele handler om, og de er eksperterne i, hvad der er vigtigt for dem,« siger formanden for Børne- og Ungeudvalget Helle Blak (SF) og fortsætter:
»Nu er det op til vores ledere og medarbejdere at gøre politikken til virkelighed ved at lade principperne være styrende i deres daglige arbejde med børn og unge. Men vi skal også huske, at forældrene måske har den vigtigste rolle, så derfor skal vi naturligvis også inddrage dem. Vi har alle et ansvar for, at vi sammen får skabt de bedste vilkår for, at børnene trives og udvikler sig.«
Den nye politik består af seks principper, som bliver præsenteret ved arrangementet i Musikhuset, hvor deltagerne også får inspiration til, hvordan de kan inddrage børn og unge i beslutninger om hverdagen i børnehaver, skoler, klubber med mere.
De seks principper er:
- Alle forældre har en rolle og et ansvar
- Alle børn og unge har potentiale
- Alle børn og unge har behov for samhørighed og venskab
- Alle børn og unge fortjener hjælp, nærvær og oprigtig interesse
- Alle børn og unges mening er værdifuld
- Alle børn og unge skal tilbydes motiverende læringsmiljøer.
Hvordan er den nye Børne-og Ungepolitik blevet til?
Udkastet til den nye Børne-og Ungepolitik er blevet til i en inddragende procesmed en række interessenter. Særligt har der været fokus på at inddrage børn og unge og høre deres perspektiver på det gode børne-og ungeliv.
I processen deltog omkring 100 børn og unge i alderen 5-18 år fra lokale børnehaver, almen-og specialskoler, sociale væresteder, misbrugstilbud og pårørendegrupper.
En række bestyrelsesformænd i dagtilbud og skoler gav ligeledes deres perspektiver på det gode børne-og ungeliv. Derudover varen række medarbejdere, forældre, elever og andre interessenter med til at definere og prioritere politikkens indhold på en workshop med Børne-og Ungeudvalget.
En frivillig arbejdsgruppe deltog i udformningen af det endelige udkast, der efterfølgende blev sendt i høring hos alle interessenter, herunder bestyrelser, medarbejdere, elevråd/børnegrupper og interesseorganisationer.
I høringsperioden var Børne-og Ungeudvalget desuden på besøg hos fire kommunevirksomheder for at tale med børn og medarbejdere i deres dagligerammer. Alt i alt bidrog høringen til en række justeringer i den endelige politik, som byrådet vedtog den 27. januar 2020.
Øverst: Genrefoto. (Foto: clicjeroen / Pixabay). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.