Artiklen er opdateret for 5 år siden.
Slagelse.News – Anja var lige flyttet til Slagelse. Hun søgte nye bekendtskaber, fordi der var for langt til at mødes impulsivt med de vante veninder.
Anja Haaning var lige flyttet til kommunen for et halvt år siden og søgte derfor nye bekendtskaber. Hun havde førhen boet i Odense og syntes, at det var for langt til at mødes impulsivt med de vante veninder.
På Boblberg.dk fandt hun en jævnaldrende kvinde med børn, som også er tilflytter til byen. I dag snakker og mødes de jævnligt.
Anja Haaning manglede et netværk i sin nye by – Slagelse
Anja Haaning var netop flyttet fra Odense til Slagelse, og hun følte hurtigt, at hun manglede et netværk i sin nye by.
Hun blev bekendt med Boblberg og tænkte, at det var det helt rigtige sted at finde nye bekendtskaber. Derfor oprettede hun sig som gratis medlem.
Samtidig oprettede hun sin egen bobl i form af et opslag, hvor hun søgte efter nye venner og veninder til at lave ting sammen med i Slagelse og omegn.
Boblberg er en gratis digital fællesskabsplatform, hvor man kan finde nye fællesskaber på baggrund af fælles interesser og/eller oplevelser. Boblberg har mere end 265.000 medlemmer på platformen.
Anja fik hurtigt en henvendelse på sin bobl, som hun besluttede sig for at mødes med. Det var en jævnaldrende kvinde, der havde børn ligesom Anja, og som ovenikøbet også var tilflytter til byen. De mødtes, og snakken gik fra første sekund.
»Vi forstår hinanden godt, da vi har været igennem mange af de samme ting. Vi har det supersjovt sammen og det føles som, at vi har kendt hinanden i mange år,« siger Anja Haaning.
Læs også: Digitalt samarbejde mod ensomhed.
Anja kunne sagtens finde på at bruge Boblberg igen, hvor hun også bliver inspireret af alle de forskellige ting, som folk søger efter.
»Boblberg.dk er et godt sted, hvor man selv aktivt kan gå ind og søge efter, hvad man lige mangler i sin hverdag. Det kan være alt lige fra madklub til rejsemakkere,« siger hun.
Opdatering: Bemærk, at Slagelse Kommune ikke er en del af Boblberg. Derfor er funktionaliteten lidt begrænset for borgere, som opretter sig under Slagelse Kommune. Det kan forholde sig anderledes, hvis man for eksempel er tilflytter og har oprettet sig under en anden kommune.
Boblberg og Røde Kors har indgået et strategisk partnerskab om at gøre det lettere at skabe fællesskaber og hjælpe alle, der står uden for fællesskabet. Samarbejdet er åbent for andre foreninger, som ønsker at styrke den fysiske, mentale og sociale sundhed.
Øverst: Anja Haaning. (Foto: Boblberg.dk). PM/rk.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.