Artiklen er opdateret for 1 år siden.
Slagelse.News – Ruterne 904, 905, 908 og 909 nedlægges, og rute 901 omlægges, så den også kommer til at betjene det nordlige Korsør og dermed også dele af den nuværende Rute 908’s rute.
På søndag træder en ny buskøreplan i kraft, som betyder ændringer i busdriften i Slagelse Kommune. Derfor skal passagerer være opmærksomme og tjekke rejseplanen. Det skriver kommune i en pressemeddelelse.
Ændringerne er en konsekvens af nedskæringerne
En ny buskøreplan træder i kraft på søndag og med den følger også store ændringer i busdriften i Slagelse Kommune. Ændringerne er en konsekvens af de reduktioner, som byrådet vedtog sidste år, og som nu får effekt med den nye køreplan.
Den nye køreplan betyder, at ruterne 904, 905, 908 og 909 nedlægges. Rute 901 omlægges, så den også kommer til at betjene det nordlige Korsør og dermed også dele af den nuværende Rute 908’s rute, som forsvinder med den nye køreplan.
På rute 902 vil der være færre ture, hvor ruten betjener strækningen mellem Vemmelev og Slagelse Station. Rute 903 får færre afgange efter kl. 18 på hverdage og kører fremover kun en gang i timen i weekenden. Rute 431 overgår til timesdrift hele dagen og på ruterne 462 og 495 vil der også færre afgange.
Passagerer opfordres til at tjekke dinoffentligetransport.dk eller rejseplanen for at se ændringerne.
Øverst: Busholdepladsen ved Slagelse Banegård. (Foto: Slagelse Kommune). PM/roke.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.