32 familier klager over utilstrækkelig ledelse

(Artiklen er udgivet for omkring 3 år siden).

Artiklen er opdateret for 3 år siden.

Slagelse.News – »Enkelte af os oplever også en skævvridning, hvor vi først er blevet lyttet til, efter vi er gået i medierne med vores sag. Det må bare ikke komme helt derud, hvor man ikke bliver lyttet til, før man udstiller sig sin familie i medierne,« skriver 32 familier, hvor flere oplever forråelse og syg adfærd hos sagsbehandlerne.

32 familier har sendt en klage over utilstrækkelig ledelse, uacceptabel adfærd og ringe sagsbehandling på børne- og ungeområdet og handicapområdet Slagelse Kommunes.

Klagen har ingen sammenhæng med klagen fra de 42 familier, som blev sendt den 18. september. Det skriver klagerne i meddelelsen.

42 familier sendte en klage i september måned

I september måned sidste år sendte 42 familier en klage over Center for Børn og Unge, Center for Handicap og Psykiatri samt Center for Sundhed og Ældre.

»[Vi vil] klage samt udtrykke dyb bekymring over den manglende ordentlighed samt det massive brud på retssikkerheden, som vi oplever som værende af systematisk karakter i Slagelse Kommune på flere områder,« skrev de i deres indledning.

Oplever negativ kultur og uacceptabel adfærd

Nu har 32 familier sendt en anden klage, som vi gengiver her:

»Der klages hermed over den utilstrækkelige ledelse i Slagelse Kommune, der ikke formår at sætte tilstrækkeligt ind mod den negative kultur og uacceptable adfærd i forvaltningerne i Center for Børn og Unge, Socialfagligt område, Børnegruppen, Handicapgruppen og PPR, skole og inklusion samt Center for Handicap og Psykiatri.

Der klages desuden over mangel på tydelig ledelse til at få løst de problematikker, der tidligere har været rejst af 42 familier tilbage i september måned. Dette sker på vegne af 32 familier med en sag i Slagelse Kommune, men har ingen sammenhæng med klagen fra de 42 familier, der modsat vores klage, også dækkede ældreområdet.

Vi har alle oplevet, at Slagelse Kommune gentagende gange ikke har levet op til forvaltningsloven, servicelovens og retssikkerhedslovens bestemmelser – og dette er også aktuelt efter, at de 42 familier klagede tilbage i september måned.

Oplever manipulation fra forvaltningens side

Flere af os oplever, hvad der bedst kan beskrives som manipulation fra forvaltningens side med fakta, herunder stærkt vinklet referatskrivning.

Vi oplever nedværdigende tale og opførsel, lange ventetider, påstande om børnesamtaler, der dog aldrig har været afholdt, samt sagsbehandlere, der egenrådigt stiller diagnoser uden om sundhedsvæsenet.

Vi er flere forældre til blandt andet voksne med autisme, der oplever, at det lovbestemte krav på hjælp og støtte til vores børn bliver syltet af kommunen. Vi bliver ikke hørt og oplever flere gange at blive mødt med vage og ikke-bindende svar på vores henvendelser.

Vi er desuden flere, der oplever at blive talt ned til af navngivne embedsfolk, hvor særligt navnet på (en bestemt leder, red.) … går igen.

Vi er flere pårørende, der oplever, at kommunen ikke partshører efter korrekt praksis. For selvom der ingen formkrav er til partshøringen, er det ifølge Folketingets Ombudsmand stadig et krav, at det klart fremgår, at der er tale om en høring, og at parten har mulighed for at komme med en udtalelse.

Vi er flere pårørende, der oplever, at vi ikke kan få kontakt med vores sagsbehandler, og at tidsfrister gang på gang bliver overskredet.

Vi er blandt andet pårørende, der har ventet 6 måneder på et afslag om tabt arbejdsfortjeneste, i forhold til at kunne lægge tid til vores børn med særlige behov. Vel og mærke i forløb, der var under al kritik, med manglende viden, “glemte” partshøringer og uforklarligt lange sagsbehandlingstider.

Vi er flere pårørende, der oplever, at vejledningspligten ikke overholdes i forhold til vores muligheder angående vores situation med vores børn.

Oplever brudte aftaler og manglende opfølgning

Vi er også forældre, der oplever, at kommunen bryder de aftaler, der laves med os om, at vi som pårørende skal underrettes, når der skal holdes møder med vores voksne børn på STU, så vi kan deltage i møderne med de muligheder, som lovgivningen giver.

Nogen af os har vores børn anbragt og oplever, at der ikke bliver tilstrækkeligt fulgt op på børnene fra kommunens side af, og at man som forældre oplever, at ens bekymringer om barnets trivsel på opholdsstedet ikke bliver taget alvorligt fra kommunens side af.

Enkelte har endda oplevet, at der ikke bliver fulgt op på underretninger om vold, hvor underretningerne i stedet fejes af banen af kommunen som værende opstået på grund af samarbejdsudfordringer mellem forældrene.

Enkelte af os oplever også en skævvridning, hvor vi først er blevet lyttet til, efter vi er gået i medierne med vores sag. Det må bare ikke komme helt derud, hvor man ikke bliver lyttet til, før man udstiller sig sin familie i medierne. Men det oplever vi, at det er blevet.

Oplever en særlig kultur og adfærd i forvaltningen

Vi er sikre på, at vores sager ikke blot er 32 sager, hvor vi alle har oplevet problemer af samme karakter ved et tilfælde.

Vi er sikre på, at der også sidder mange andre familier derude, som dog ikke har ressourcerne til at råbe op. Det understreges af de mange sager, der omgøres eller hjemvises fra Ankestyrelsen, samt den store stigning i antallet af klager på børne- og ungeområdet.

Vi oplever, at problemet i høj grad skyldes den kultur og adfærd, der kommer til udtryk ved mødet med forvaltningen. Derfor skal det også understreges, at denne klage ikke er rettet mod nogen bestemt sagsbehandler, men rettet mod ledelsen i forvaltningerne, der efter vores oplevelse ikke har taget tilstrækkelig affære i at komme den negative kultur til livs.

Vi har vores tiltro til, at der må sidde nogen i Slagelse Kommune, der ligesom os er interesserede i, at disse udfordringer bliver løst. For ellers havde der ikke været nogen mening i at klage.

Oplever forråelse og syg adfærd hos sagsbehandlere

Vi kan heller ikke genkende billedet af, at der kun skulle være 64 klager i år 2020, som det påstås fra Slagelse Kommune.

Vi er flere, der har oplevet en direkte forråelse og syg adfærd fra enkelte sagsbehandlere i henholdsvis Småbørnsgruppen, Handicapgruppen og Ungegruppen, der på flere måder har anvendt, hvad der bedst kan betegnes som mafialignende metoder mod os og vores børn, og/eller en direkte ondskabsfuld tilgang, hvor notatpligten forsætligt undlades at blive overholdt. Dette gælder både blandt fastansatte og enkelte konsulenter på det socialfaglige område.

Flere af os er også blevet bedt direkte af samme sagsbehandlere om at sige vores job op, hvis vi skal kunne have samvær med vores børn, uanset om det er med overvåget samvær eller ikke-overvåget samvær.

Samtidig har vi oplevet, at individuelle henvendelser om vores oplevelser ikke er blevet mødt tilstrækkeligt med handling. Derfor er vi gået sammen om at klage. Flere af os ønsker ikke at skulle bruge yderligere tid og energi på at mobilisere os, end hvad vi kan gennem denne fælles klage, fordi det er tid og energi, som vi kunne have brugt på vores familier.

Flere forslag til at komme udfordringerne til livs

Vi har her nogle bud på, hvad der kunne gøres for at komme et skridt tættere på at komme udfordringerne til livs:

At anbefalingerne fra borgerrådgiverens rapport bliver ført ud i livet – og at dette prioriteres, herunder at det ledelsesmæssigt sikres, at de ansatte og konsulenter har tilstrækkelig viden om og kompetencer til at anvende grundlæggende forvaltningsretlige regler. Dette gælder efter vores oplevelse også i forhold til at sikre, at lederne har disse kompetencer, særligt på PUI og PPR. Men også blandt sagsbehandlerne på PUI, PPR, og det socialfaglige område i Center for Børn og Unge.
Ansæt en kompetent afdelingsleder af det socialfaglige område i Center for Børn og Unge, der kan formå at sætte tydelig retning – og om nødvendigt udskifte ansatte, der ikke kan følge trop i forhold til kulturen og omgangstonen over for borgerne.
I samarbejde med en jurist, der ikke er tilknyttet Center for Børn og Unge, eksempelvis borgerrådgiveren, skal de nuværende nedskrevne arbejdsprocedurer for sagsforløb om støtte efter servicelovens § 52 blive revideret. Formålet er at forbedre arbejdsproceduren i forhold til, hvad der er god forvaltningsskik. Et bud kunne være, at der blev plads til en mere kvalificeret partshøring, hvor borgeren har tid til at forberede sig forinden partshøringen og er bevidst om, at der faktisk er tale om en partshøring. Her bør det også fremgå tydeligt, at partshøringen faktisk kan have udfald for hvad der er næste skridt i arbejdsproceduren.
Lad oplysningen om borgerrådgiverens eksistens indgå i alle klagevejledninger.

Alt dette burde sagtens kunne lade sig gøre.

Da den nuværende kommunaldirektør for Slagelse Kommune tidligere sidste år har fastslået, at der ikke er mangel på ledelseskraft i kommunen i forhold til behovet, så forstår vi ikke, hvorfor udfordringerne ikke er blevet løst – og at vi ej heller oplever udsigt til, at det bliver løst. Vi har en berettiget forventning om at vores klage bliver behandlet.«

Sådan skriver de 32 familier i klagen til Slagelse Kommune.

Formanden for Børne- og Ungeudvalget ærgrer sig

Løsgængeren Helle Blak (tidligere S og SF), der er formand for Børne- og Ungeudvalget (ikke at forveksle med Det særlige Børne- og Ungeudvalg (Tvangsudvalget)), udtaler til Sjællandske, at hun ærgrer sig.

»Det er selvfølgelig ikke i orden, og det er klart, at vi skal ændre oplevelsen af det samarbejde, borgerne jo skal have med kommunen«, siger Helle Blak til mediet og fortsætter:

»Jeg ved, hvilken oplevelse nogle fortsat har, og hvis der stadigvæk er mange, der er utilfredse, så har det, vi har forsøgt, jo ikke virket.«

Øverst: Center for Børn og Unge i Torvegade. (Foto: Slagelse Media). PM/rk.