Slagelse.News – Der er allerede registreret 282 indbrud i private boliger her i julen, hvoraf Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har registreret 25.
Hen over de første juledage er der indtil nu registreret 282 indbrud i privat beboelse i hele landet, hvoraf de 25 er her i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds.
De registrerede indbrud i vores politikreds er fordelt med otte den 20. december, ti den 21. december, fem den 22. december og to den 23. december. Der er ingen indbrud registreret i dag.
Det er en anelse lavere end sidste år, hvor der i samme periode – fra 20. december og til den 23. december – var anmeldt 328 indbrud. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Forventer at antallet af anmeldelser stiger
Rigspolitiet offentliggør dagligt i juledagene en samlet oversigt over antallet af anmeldte indbrud. Årene kan ikke umiddelbart sammenlignes, da helligdagene kan ligge forskelligt.
Det forventes samtidigt, at antallet af anmeldelser vil stige i de kommende dage i takt med, at folk kommer hjem fra julebesøg.
Politiet har i de senere år generelt set et fald i antallet af indbrud. En af de ting, der bidrager til den positive udvikling er, at befolkningen generelt er blevet mere bevidste om, hvad man selv kan gøre for at holde øje med ens egen bolig og lokalområdet generelt.
Politiet har en række gode råd til sikring af hjemmet
På nuværende tidspunkt er der 281.178, der har tilmeldt sig Nabohjælp.
Derudover har politiet en række andre gode råd til dig, der vil sikre dit hjem:
- Fjern dine værdier fra vinduerne, så tyven ikke så nemt kan se dem.
- Lad det rode lidt i haven og efterlad gerne opvask i køkkenet.
- Brug tænd/sluk-ure til lys og radio.
- Træk gardinerne for i soveværelset, men ikke i hele huset.
- Fortæl dine naboer, hvornår du er væk, så de kan nabohjælpe dig.
Undgå indbrudPas godt på dit hjem! Julen er højtid for indbrud. Sørg for at få låst godt af, lav aftaler med dine naboer og undgå at offentliggøre dine rejseplaner på facebook. Hør Axel Ahm fra vores Forebyggelsessekretariat fortælle her.
Slået op af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i Fredag den 21. december 2018
(Arkivfoto: Rigspolitiet).
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.