Slagelse.News – 19 gravsten i et lapidarium og 7 gravsten på andre gravpladser blev væltet på Hyllested Kirkegård tæt på Dalmose.
Fredag aften kl. 21.00 modtog politiet en anmeldelse om, at 19 gravsten i et lapidarium og 7 gravsten på andre gravpladser var blevet væltet på Hyllested Kirkegård i Hyllested tæt på Dalmose. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Man træder på landsbyen og beboernes følelser
Gerningsmændene træder på hele landsbyen og på landsbyboernes følelser, når de ødelægger deres gravminder.
»Et indbrud er (…) totalt ødelæggende for folk, men det her er ligesom hele landsbyen, man træder på og deres følelser, når man ødelægger deres gravminder,« siger Bente Damgaard, der er menighedsrådsmedlem og kirkeværge, til TV 2 ØST.
Landsbyboerne gik weekenden i møde ved synet af ødelagte og væltede gravsten på kirkegården.
»Vi har haft “gæster” på kirkegården i Hyllested, og der er ødelagt og væltet en del gravsten, som man kan se på billederne herunder, er det ganske alvorligt,« skriver Gimlinge-Hyllested Menighedsråd på Facebook.
Vi har haft “gæster” på kirkegården i Hyllested, og der er ødelagt og væltet en del gravsten,som man kan se på billederne her under er det ganske alvorligt.
Slået op af Gimlinge-Hyllested menighedsråd i Lørdag den 15. juni 2019
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Øverst: Hyllested Kirke. (Foto: Google Earth Pro). Note/RK.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.