Slagelse.News – En 57-årig var på sprittur lørdag eftermiddag, men politiet havde allerede taget kørekortet, så de tog bilen.
Lørdag eftermiddag kl. 14.25 blev en 57-årig spritbilist fra Slagelse standset af politiet på Slagelsevej i Flakkebjerg. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Var sigtet flere gange for at køre uden førerret
En alkometertest viste, at den 57-årige mand havde en promille, der var højere end det tilladte. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Da han også var frakendt kørekortet, blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han flere gange var blevet sigtet for at køre uden førerret, blev hans bil beslaglagt på stedet.
Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). Note/red.
This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.