Drenge er sigtet for skole-pyromani

Korsor.News – Politiet har undersøgt årsagen til den voldsomme brand på Vemmelev Skole mellem Slagelse og Korsør, og på den baggrund er to drenge blevet anholdt og sigtet for skole-pyromani.

Om aftenen den 15. oktober 2024 opstod der brand i Vemmelev Skole på Skolevej i Vemmelev mellem Slagelse og Korsør. Branden var temmelig voldsom, og en stor del af en af skolens bygninger brændte ned. Nu er to drenge sigtet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Blev anholdt og sigtet i går og i dag

Politiet har undersøgt årsagen til branden, og i går og i dag førte efterforskningen frem til, at to drenge på henholdsvis 15 og 16 år blev anholdt og sigtet for brandstiftelse.

»Det er en alvorlig sag, hvor branden har betydet store skader på skolen. Heldigvis var der ingen, som kom til skade,« siger politikommissær Kim Brønnum, der er glad for, at politiets efterforskning nu har ført til anholdelsen af de to drenge.

På grund af drengenes alder vil de ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Læs også: Status på Vemmelev Skole efter branden.
Læs også: Del af Vemmelev Skole nedbrændt.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Slagelse Media). PM/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/prjd