Larm i Boeslunde

Skaelskor.News – Mandag eftermiddag var der knallertræs i landsbyen, hvilket fik en borger til at ringe efter politiet.

Mandag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at flere knallerter ræsede frem og tilbage på en vej i Boeslunde, der ligger mellem Korsør og Skælskør. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Opbyggelig samtale om trafikadfærd og hensyn

Politiet sendte en patrulje til Boeslunde, og her traf betjentene fire unge mænd i alderen 18-19 år. De fik en opbyggelig samtale om trafikadfærd og hensynet til andre trafikanter, men der blev ikke konstateret nogen ulovligheder.

Øverst: Arkivfoto. (Foto: Rigspolitiet). DR/lale.

This article is published by Slagelse.News. Copyright © Slagelse Media, Denmark (EU), tel. +45 7174 1448.

Kortlink til artiklen er: https://www.slagelse.info/zsn/gdx5